Hvem er vi?

Hos Kald Paa Kunsten er vi mere end et kreativt fællesskab, vi er en familie, forenet af kærligheden til kunsten og det håndværk, der ligger bag.

Familien bag

Jeg hedder Hanne Bonde og jeg er stifter af Kald Paa Kunsten. Jeg har tegnet og malet hele mit liv, og kunsten er stadig mit altoverskyggende kald, det jeg brænder for og det jeg bruger det meste af min tid på.

Min datter Katrine Bonde er uddannet fotograf og kunstner/digital kreatør. Hun arbejder dagligt med både fotografering, malerier og udvikling af vores populære kunstplakater samt vedligehold af hjemmesiden. Derudover står hun bag sit eget spændende projekt Katrine Bonde Design, hvor hun skaber en unik smykkekollektion inspireret af hendes kunstneriske univers.
Følg hende på Instagram: @katy.bonde

Min søn Gustav Bonde sørger for, at alt kører som det skal bag kulisserne. Han står for administrationen af webshoppen og håndterer de tekniske løsninger, der får vores digitale forretning til at fungere.

Min bror Søren Bonde Jakobsen er virksomhedens direktør. Han varetager økonomi, administration og forretningsudvikling og sikrer, at Kald Paa Kunsten hele tiden bevæger sig fremad med ro og retning.

En digital forretning med et menneskeligt hjerte

Vi tror på en 100 % digital forretning – men også på, at mennesker og nærvær gør hele forskellen. Derfor finder du kun vores produkter på vores egen hjemmeside, hvor vi kan tilbyde kvalitetskunst til fair priser – uden fordyrende mellemled.

Fællesskab og glæde ved kunsten

For mig handler kunst først og fremmest om glæden ved at skabe og dele.
Derfor har jeg startet Kald På Kunsten-fællesskabet på Facebook, som i dag tæller over 5.000 medlemmer. Her deler vi inspiration, erfaringer og kunstglæde i en varm og støttende atmosfære. Du er hjertelig velkommen til at blive en del af vores kreative familie!
👉 Find gruppen på Facebook: Kald Paa Kunsten

Følg også med på Instagram: @kaldpaakunsten_

Glæden ved at male

Til sidst er der min store kunstfamilie på Facebook, hvor min Kald Paa Kunsten gruppe har over 5.000 medlemmer. Du er selvfølgelig velkommen til at blive en del af fælleskabet vi har derinde! Find gruppen her.

Derudover er vi meget aktive på Instagram @kaldpaakunsten_ 

Familien der hver især holder et maleri
Indkøbskurv
Scroll to Top

Katrine Bonde

Launch maj